Reference arkitektur projektets wiki

Velkommen

Velkommen til Referencearkitektur projektets arbejdsweb (wiki). Dette web indeholder en række informationer og arbejdsdokumenter hørende til projektet mm.

I menuen til venstre finder du en række links til forskellige informationer i og om projektet.

Både Danske Regioners Arkitekturgruppe og Deloitte påpeger i deres afrapporteringer (henholdsvis EPJ-arkitektur II og Strategiske udviklingsveje for EPJ) behovet for udformning af en beskrivelse af forretningens tværgående processer og informationsbehov som grundlag for udformning af en national, serviceorienteret arkitektur.

I SDSDs strategi er behovet for udvikling af en national forretnings- og it-arkitektur, som støtter sundhedsvæsenets opgaveløsning ud fra de forretningsmæssige behov såvel som ud fra et patient-behov, beskrevet som en del af en national infrastruktur baseret på udstilling af fælles services, som understøtter tværgående arbejdsgange.

En referencearkitektur er den nødvendige arbejdstegning, som den nationale it-arkitektur bygges ud fra, idet den udgør en systematisk beskrevet målsætning for, hvordan fremtidens forretningsprocesser understøttes af en fremtidig it-arkitektur. Referencearkitekturen anvendes til sikring af, at projekter som etablerer dele af den fremtidige arkitektur gør dette inden for fastlagte rammer, som sikrer at de overordnede forretningsmæssige målsætninger understøttes.

Topic revision: r16 - 20 May 2009 - 12:07:48 - KatrineV
 
This site is powered by the TWiki collaboration platformCopyright &© by the contributing authors. All material on this collaboration platform is the property of the contributing authors.
Ideas, requests, problems regarding TWiki? Send feedback